Ellen, jeg mangler trygge og varme hænder!
Klokken er 7.35 Simon har lige bidt mig – i armen; det er tredje gang i denne uge!
Han ville have min brandbil – og jeg holdt fast. Det var lige lykkedes mig at få fat i den – og nu ville han have den. Jeg vræler naturligvis – og stikker ham en på kassen. Hanne, vores pædagog, kommer i samme øjeblik ind af døren – og jeg får skæld ud.
Hun tager Simon på skødet, han tuder – og da hun tror jeg har taget brandbilen fra Simon, får han den i triumf!
Rikke kan jeg høre vræle i baggrunden. Hun er træt – har været meget tidligt oppe – og savner sin mor. Rikke startede i vuggestuen i går – og er vist ved at få tænder. Nu savner jeg min mor – og det gør ondt i armen. Hanne taler nu med en forælder, far til Dennis som ikke har sovet særlig godt i nat – og Rikke skruer op for lyden, da hun nu vil have sin sut. Hvor er Vivi, min kollega, tænker Hanne, da Dennis hager sig fast til sin far, der har det ene ben ude af døren – og i al hast får sagt: ”Kan du ikke lige vinke med ham – fra garderoben” Dennis vrider sig og sparker i vilden sky – og vil igen i armene på sin far, som han nu kun kan se ryggen af. Hanne holder godt fast i ham – og mærker nu at Dennis er gennemvåd fra sin bag.
Heldigvis kommer Vivi nu. Jeg rækker ud efter hende – og tager mig til min arm. Av, siger jeg, men Vivi har nu taget Rikke op for der efter at placere hende i en stol ved bordet. Vivi skal lige tjekke op på stuekalenderen, da der vist er møde i tillidsmandsgruppen her til formiddag. Og nu ringer telefonen!
Rikke får så serveret tre puslespil foran sig – og kasserer straks dem alle – som ryger på gulvet med et brag. Hun vil have sin mor – vil hun. Og hun sætter nu i et KÆMPE-vræl. Av, det gør ondt i ørerne, gør det.
Simon har nu revet Katrine i håret, da han vil have den bamse, hun har – og fra skifterummet i baggrunden råber Emil, pædagogmedhjælperen, at Simon skal opføre sig ordentligt, da det er Katrines bamse. Det er det slet ikke; det er Sørens. Emil har endnu to børn han skal have skiftet – og de er nu i færd med at lege med vandet, så at deres tøj er gennemblødt. Mon de har skiftetøj med, tænker Emil; det havde de ikke i går. Jeg sætter igen i et hyl. Nu må det altså være min tur!
Jeg savner min mor – og det gør ondt i armen. Kl. er 7.45. og lige om lidt vælter det ind af døren med børn og forældre – og dagen tager fart!
BEDRE NORMERINGER – NU.
MINIMUMSNORMERINGER – NU.
