Er det ok at gå på kompromis?

Solen hænger varmt og tungt over horisonten. Det er sommer og jeg har ferie. Min nabo, Christian, har inviteret på en kold aftenøl på terrassen – et tilbud jeg ikke siger nej til. Jeg slentrer hen ad fortovet, og da jeg nærmer mig hans matrikel, hører jeg han taler med Morten, min anden nabo. Jeg går ind sætter mig, og glider hurtigt ind i snakken over bordet. Christian har gået og puslet med en plan om, at vi 3 naboer skal overtage hans gamle barnløse onkels anlægsfirma. Han begynder at forklare planen… Christian er selv tømrer, og kan derfor klare en masse håndværksrelaterede opgaver. Morten er murer og vil derfor også glide nemt ind i en rolle i firmaet. Min sommerophedede hjerne knager. Hvordan vil jeg passe ind i Christians planer?

”Og dig Kristian, du skal sørge for al kundekontakt og kundepleje, altså kommunikationen udadtil, du er jo pisse god til det der med mennesker”

Nåååårh ja, tænker jeg. Hvor har han ret. Jeg er sågar uddannet til at arbejde med mennesker, så det er i Christians øjne den HELT naturlige opgave til mig.

Jeg er pædagog, jeg arbejder med mennesker, og jeg er GOD til det! Det er bare ikke nemt at leve op til, når jeg ikke har kollegaer nok. Jeg har fulgt den offentlige debat nøje, og forstår simpelthen ikke hvorfor nogle kan være i tvivl omkring normeringen i daginstitutioner. Alle tal peger jo i samme retning.

Kan en værkfører på et autoværksted løse samme mængde opgaver uanset om der er 5 eller 7 ansatte? Han vil i givet fald blive nødt til at vælge mellem at tage færre biler ind på værkstedet, eller slække på kvaliteten. Det er HELT sikkert at INGEN vil finde sig i at få en bil tilbage fra værkstedet, som ikke er lavet ordentligt, fordi mekanikeren har slækket på kvaliteten af hans arbejde…

Hvad så når det gælder vores børn, og deres daginstitutioner?!

Det er tilsyneladende OK at gå på kompromis med kvaliteten af vores dagtilbud, for hvis ikke, så havde der vel været flere pædagoger i institutionerne?! Ligeså vel som værkføreren har brug for rette antal kompetente automekanikere, har daginstitutionerne brug for rette antal kompetente pædagoger.

Det er ikke DÉT vi har i vores liv, men DEM vi har i vores liv, der betyder noget. Dette gælder i høj grad i landets daginstitutioner. Der er SÅ mange fantastiske og kloge mennesker i vores land, som peger i retningen af at vi har brug for flere pædagoger, men et stort regeringsparti som socialdemokraterne er ikke enige!? De mener at de penge som allerede er givet til at øge kvaliteten, kan sikre at vi nede på gulvet i daginstitutionen, kan få ro til vores arbejde, ro til nærvær.

Det gør mig ked af det og skuffet indeni. Det parti jeg har sat min lid til, som jeg med stolthed og glæde har stemt på, i håbet om at de kunne og ville gøre det bedste for os alle sammen – de har svigtet det JEG tror og håber på.

Kære politikere, kære socialdemokrater, kære ministre og andet godtfolk på borgen. Jeg har en fantastisk lyst til at gøre dette til en åben invitation til et besøg i en 140 børns integreret institution i den nordjyske provins. Jeg er vidende om at ingen af jer kommer helt herop for at besøge en daginstitution, men jeg har et ønske om at du/i, vil bruge tid på at tænke over det jeg har skrevet i mit blogindlæg.