Jeg ønsker alle en god historie

BS Christiansen siger, at når man har sagt ”det kan jeg ikke” én gang, skal man sige ”det kan jeg godt” syv gange for at opveje det negative tilsagn. Mon det også gælder for pædagogernes historier – at hver gang vi har fortalt én negativ historie, skal vi fortælle syv positive for at skabe balance?

Jeg arbejder i en skovbørnehave, og vi har nogle ekstra midler, idet vi skal med bus hver dag og ikke har noget hegn ved vores hytte i skoven (selvom der jo faktisk er vilde dyr i skoven… se Palham vol.2). Det betyder at vi kan og skal være 6 voksne til 42 børn – 3 i hver gruppe når vi tager på ture ind i skoven.

I skoven er der højt til loftet, hvilket giver en særlig ro… og rum. Den ro og rummelighed skoven har, overføres til både børn og voksne… jeg løser sjældent konflikter som omhandler kamp om legetøj eller pladsmangel – herregud, så finder vi da bare en anden pind, finder anden lille bakke at trille eller kælke ned ad eller bygger en hule mere over ved et andet træ. Og på trods af børneskrig og skrål, løben rundt og leg med medbragte lyssværd o. lign, får jeg aldrig ondt i hovedet af det.

Vores lille skovbørnehave er én af de gode historier. Vi scorer positivt højt i forældre- og trivselsundersøgelse. Jeg har ikke de eksakte tal, men sygefraværet hos både børn og personalet var i 2010 meget mindre end i mange ”almindelige” institutioner. Alligevel var vi i starten af 2011 truet på lukning – fordi vi kostede for meget.

Så måtte vi jo i gang med at argumentere for overlevelse. Vi fremlagde de positive undersøgelser for kommunalbestyrelsen, vi fik forældrene med i kampen. Vi argumenterede for at de færre tabte arbejdsdage børnenes forældre havde (pga. det lave sygefravær), samt personalets gode trivsel og lave sygefravær, opvejede for nogle af de ekstra udgifter vi havde til bus og flere pædagogtimer. Selvom de samfundsindtægter vi argumenterede med kan være lidt svære at måle, fik vi kommunalbestyrelsen overbevist om at det var indtægter som havde værdi. Vores lille skovbørnehave, vores gode historie havde værdi.  Vi fik reddet den gode historie – fordi vi fortalte den!

Jeg fortæller ikke den gode historie for at frydes over, at nogle af mine kollegaer i faget arbejder under meget ringere forhold end jeg. Jeg fortæller den gode historie, fordi jeg ønsker for alle pædagoger at de får de samme gode arbejdsforhold, udfoldelsesmuligheder, normering, den samme ro og rummelighed. Jeg håber at der bliver lyttet til den gode historie og overvejet om det ikke er værd at investerer lidt ekstra, for det man får ud af det har stor værdi.

Kommentarer