Skal Allan virkelig tilbage i skabet??

Kommunale sparekataloger tager ikke afsæt i virkeligheden, og det er ødelæggende for børn, med specielle behovs, fremtidsudsigter.

 

Allan er en ung fyr på 15 år med autisme, han er en stille dreng, der holder sig lidt for sig selv. Allan har en drøm om at køre store maskiner; traktorer og gravemaskiner når han bliver voksen.   Da Allan kom på min skole for snart 4 år siden, en specialskole for normaltbegavede børn med forskellige udfordringer, havde han siddet og gemt sig inde i et skab i 2 år på sin gamle folkeskole. Han var bagud rent fagligt, og havde det virkelig svært socialt. I dag går Allan i 9.klasse, han skal til afgangsprøve til sommer, han har et fritidsjob, og han har lige fået sig en kæreste.

 

Mange børn med autisme starter godt nok ud i en almindelig folkeskole, men som de bliver ældre, typisk i pre-puberteten, bliver det mere tydeligt at de har det rigtig svært i sociale sammenhænge, da de har svært ved at forstå de sociale spilleregler. De reagerer ofte ved at blive mere stille og indadvendte, og undervisningen kan suse lige hen over hovedet på dem, da de bruger alle deres ressourcer på at holde larmen i klassen ud.

 

Sidste år, i starten af 2014 fik vi en opgave på skolen; vi skulle udvælge 10 elever, der havde potentiale til at blive inkluderet i den almindelige folkeskole efter sommerferien. Vi skulle nednormeres med 10 pladser efter sommerferien, på baggrund af det faldende børnetal og KL`s inklusionsmål, om at 96% af alle specialbørn skal være inkluderet i en almindelig folkeskole.

Det første jeg tænkte var; Det vil jeg ”fanma” ikke være med til, ingen af ”mine” børn er klar til det! Nogle af dem kom jo lige derfra for et eller to år siden, med gigantiske nederlag i bagagen. Jeg var rystet.

 

Der findes også flere solstrålehistorier fra min specialskole, om elever der har været på skolen i nogle år, og som er blevet udsluset til den almindelige folkeskole igen. Elever der bare lige skulle forbi os og finde roen, og troen på egne evner. Men er eleven ikke klar til denne udslusning, eller inklusion, så er der stor risiko for at eleven bliver tabt på gulvet igen. Jeg ved jo at Allan sad inde i det skab på sin gamle skole i 2år og gemte sig, før han kom på specialskole, og nu skal et kommunalt sparekatalog bestemme at han skal derind igen??!!

 

Heldigvis, fik historien en lykkelig slutning, Allan og de 9 andre elever fik lov at fortsætte deres skolegang på min specialskole, da vi klarede målet ved naturlig afgang, men jeg tør slet ikke tænke på hvordan Allans liv ville have udviklet sig, hvis han var røget tilbage i skabet.

 

 

 

 

 

 

Kommentarer