Kolbøtter er ikke kun for sjov!

På mit arbejde har Jeg ansvaret for læreplanstemaet ”krop og bevægelse” og er motoriktovholder. Jeg ved, at det er afgørende for børn at have en bevidsthed om deres krop, en styrke i form af muskler der holder fast om skelettet, fordi det giver ro i situationer hvor man skal sidde stille og lytte samt være koncentreret, og ikke mindst giver det selvtillid og selvværd.

I skolen kræves det, at børnene skal kunne sidde stille og modtage klassisk undervisning, men ofte har børnene ikke lært dette. Det mener jeg eksempelvis kan spores tilbage til en manglende kropsbevidsthed, at du har en klar fornemmelse af din krop, og derfor ikke føler uro. Det kræver blandt andet, at du har fået tilstrækkelige fysiske udfordringer i løbet af din tid i vuggestuen, i form af koncentrationsfremmende aktiviteter, såsom fællessang, samling, rytmikforløb, ture i skoven og op og ned ad bakker.

Som det er nu, så sker disse aktiviteter ikke i tilstrækkelig grad, da vi simpelthen er for få voksne, om for mange børn. Det bliver derfor svært at spotte de børn der har ekstra behov, og tidsmæssigt problematisk at lave individuelle forløb.
Taberne i dette er først og fremmest børnene. Dernæst er det alle os andre. For ud af denne manglende opmærksomhed og målrettede indsats på at skabe de optimale rammer for udvikling og læring, der kommer børn, som har behov for ekstra indsatser. De får brug for støtte i form af ekstra undervisning, og støttepædagog, osv. Og det koster penge, og bliver en økonomisk og social byrde for samfundet.

Og så er det jeg bliver frustreret, når jeg ved, at jeg faktisk kan være med til at forebygge at dette sker, hvis blot jeg får forbedret mine arbejdsvilkår, og kan udføre det pædagogiske arbejde jeg er uddannet til.
At arbejde bevidst med blandt andet at styrke børns kropsbevidsthed, gennem at slå kolbøtter, rulle ned ad bakker, er altså ikke kun for sjov. Det har en helt fundamental betydning for hvordan barnet oplever sig selv og i mødet med andre. Og på den lange bane, betaler det sig at de lærte at mærke sig selv, før de mødte op på 1 skoledag, med uro i kroppen, spændt og nervøs for det ukendte.

Jeg er overbevist om, at vi kan være med til at styrke børnenes motivation og nysgerrighed for at gå i skole, allerede gennem de oplevelser og udfordringer vi giver børnene i løbet af deres tid i vuggestue og børnehave. Det kræver en tidlig indsats, at sikre et godt voksenliv!

Kommentarer