Janteloven – om igen!
Den ligger dybt i os!
I den danske folkesjæl!
Janteloven!
Smålighed, forargelse og misundelse kan ingen af os sige os fri af!
Særligt gældende gør sig: ”Du skal ikke tro, du er noget” – og da slet ikke bedre end os!
Så da min ældste søn en dag – for godt 4 år siden – i en snak med mig omkring religion, seksualitet og kulturelt betingede dogmer og traditioner – pludselig udbrød, ”Fuck Janteloven – den kan jeg alligevel ikke bruge til noget”, blev jeg helt varm indeni, og tænkte: ”Sådan! Den er hjemme; han er et helt menneske; han skammer sig ikke over egen seksualitet – og fordømmer ingen mennesker på grund af deres religion eller anden politisk som kulturelt betinget overbevisning.”
Her sad han og troede, han var noget – og han var stolt af det! Jeg blev som far stolt af ham – og meget glad – som lettet om hjertet. På egne vegne – men ikke mindst på hans.
Forinden havde han overfor mig vist sit menneskesyn og verdensbillede på forunderlig vis. Det ved mentalt at række hånden ud mod de mennesker – og tilgive dem – som en sen aften i København havde overfaldet ham på gaden, da han var på vej hjem fra en fest.
Han havde taget afstand fra illegalt heroinsalg, pædofili, religiøs fanatisme, racisme og kulturelt snobberi! Han havde gjort sig overvejelser om at adoptere et barn fra Østen en dag – og gjort sig klart, at det ikke var helt uselvisk!
Han havde klart vist mig empati og næstekærlighed overfor de mennesker, der her i livet kan have det ovenud svært – og – desværre – være forfulgt eller udsat for diskrimination på grund af uheldige eller frigide omstændigheder – og/eller den lovgivning som gør sig gældende i forskellige lande verdenen over. Vi havde været inde på menneskerettigheder, menneskesmugling, prostitution, handicappede, homofobi og forskellige familiemønstre.
Han havde hele vejen forholdt sig til sig selv og de mennesker og den verden som omgiver ham med godt som ondt på en meget overbærende og respektfuld måde – og var forblevet på egen grund! I egen kerne, så at sige – men ikke sig selv nok!
Det er det vi skal lære vores børn!
Sund fornuft – og næstekærlighed!
For mig at se!
Jeg elsker ham af hele mit hjerte.
FUCK JANTELOVEN!