At kede sig!

”Gør øjeblikket væsentligt ved at kede dig, ja at kede dig, for den tid du bruger på at kede dig, er den tid du lærer mest om dig selv, du finder den personlighed, der måske er gemt bag forventningerne og de høje krav. Den tid du keder dig, er den tid du bruger på at tænke, den tid du bruger på at udvikle dig, det er den dyrebare, men sarte tid der forsvinder mellem hænderne på dig. Kedsomhed er en underlig ting, de fleste hader den, men alle oplever den, så hvorfor ikke udnytte den, til at gøre øjeblikket væsentligt, for kedsomheden er der, hvor dine tanker kan lege, der hvor du kan gøre dit øjeblik væsentligt på din helt egen måde, det er dit øjeblik, din hverdag, dit liv og dit valg.”

cute child                                            

Dette uddrag af en essay min datter har skrevet i skolen er meget aktuel i mediernes fokus på manglende voksenstyrrede aktiviteter i daginstitutioner efter at børnene har sovet til middag.

Børn der konstant bliver stimuleret af voksenstyrede aktiviteter lærer aldrig selv at finde på en leg. Men hvis de en kort stund, eksempelvis efter de har sovet til middag i daginstitutionen, får frit spil indenfor stedets rammer, vil de måske i første omgang konstatere at de keder sig, men efter meget kort tid er de faktisk i gang med noget, som lige netop passer til deres humør, udviklingstrin og personlighed…..og de kan faktisk samtidig prøve nogle grænser af, fordi de netop ikke er under voksen opsyn og dermed ikke føler et pres fra dennes eller de andre børns forventninger.

Mange børn er i institution i langt flere timer end deres forældre er på arbejde, og de har derfor også brug for at have nogen tid i løbet af dagen, hvor de kan bearbejde alle de indtryk de modtager i løbet af denne lange dag. At bearbejde indtryk kan være at ligge stille i krybben inden de skal sove og reflektere, men det kan også være at prøve nogle ting af, uden hele stuen som publikum…….der findes også børn, der ikke bryder sig om at være i centrum for al opmærksomhed.

189689