Brug nu hovedet – og kroppen!

Der er mange klasselokaler, der ser ud som de gjorde, da jeg begyndte i skole for 25 år siden. Der er enkelte elever, der har nogle særlige stole, der kan vippe, og nogle har en “boks”, de kan sidde i, hvis de har brug for ro. Det er stort set den eneste forbedring, jeg oplever i min hverdag. Jeg er tilknyttet en klasse med 27 elever. Vi har skolens mindste lokale, og den er indrettet helt klassisk med gruppeborde. Vi kan kun lige være der, og der er ikke mulighed for noget spræl! Vi har ikke plads til en lænestol/ en trampolin/ en sækkestol/ en bananstol/ et tabeltæppe, så længe vi har en helt klassisk indretning og en børnegruppe på 27 elever i skolens mindste lokale.

Jeg er optaget af, at vi i forhold til uddannelse og læring primært har fokus på hovedet og alt for lidt på kroppens betydning for indlæring. Jeg ser muligheder i den nye skolereform bla. ved tiltaget med 45 min. fysisk aktivitet gennemsnitlig dagligt, vel at mærke at de ligger dagligt og ikke bliver slået sammen til et par emneuger med fysisk aktivitet. Daglige opbrud med små “energizers” eller “brain breakers”, hvor børnene får rørt sig og får rum for at skifte fokus, er en rigtig fin metode, det har jeg god erfaring med på min skole. Og med en enkelt hente diktat eller et stafetløb i matematik, så når man sagtens de 45 min. Det er bare ikke gjort med det for alle børn.

Der er børn, der bliver overstimuleret og oplever kaos af de små opbrud. Dem kan vi, som det er nu, sætte i boksen, og så har de ro. Omvendt er der børn, der kunne have godt af at have endnu flere opbrud og endnu flere kropslige stimuli i hverdagen. Dem har vi svært ved at stimulere nok i det klasselokale, jeg er i, og en vippestol er ikke nok. Vi har selvfølgelig muligheden for at sende dem ud, men det kræver en vis disciplin og tidsfornemmelse hos det enkelte barn, og sandheden er, at det har netop disse børn sjældent.

Med den nye folkeskolereform kan vi tænke anderledes. På min skole har vi mulighed for at lave 100% holddeling og ophæve klassedeling, som vi kender den fra “gamle dage”. Det vil også sige at vi kan tænke alternativt i indretning af lokaler. Det ligger lige for at indrette fag-faglige lokaler til matematik, dansk, natur og teknik mm. Som pædagog må jeg dog indrømme, at det spændende, for mig at se, ligger i, hvordan vi indretter lokalerne!

På min skole har vi et tæt samarbejde med skolepsykologen, hvor pædagoger/lærere/børn/forældre bliver vejledt og rådgivet, hvis et barn ikke trives. Sundhedsplejersken følger børnene kontinuerligt og kan også bruges til sparring, hvis man beder om det. Ergoterapeuten derimod er forbeholdt de få, og der er lang ventetid til at blive vejledt og rådgivet om et barn. Måske er det endnu en grund til, at der ikke er sket så meget forandring i indretningen af vores klasselokaler. Vi takker for vippestole og bokse, det har været en god start, men vi vil gerne mere… Jeg har en drøm om at samarbejdet med ergoterapeuten udvikles til ikke kun at gælde de få, men at gælde alle skolebørn.

Som pædagoger ved vi en masse om både hoved og krop, så det er op til os at være med til at skabe sammenhængen og derved optimere læringen. Vi skal ud og sætte gang i de tiltag, vi ved, der virker med alternative indretninger, kropslige undervisningsforløb og nye strukturer med fokus på børnenes behov og ikke nødvendigvis lave gruppedeling ud fra fødselsår. Implementeringen af den nye skolereform giver os en fantastisk mulighed for at byde os til og vi kan som faggruppe være med til at fremtidens skole skabes med fokus på både hoved og krop, og med ønsket om et tæt samarbejde mellem alle faggrupper omkring børnene.