En drømme dag

Det er søndag og jeg sidder og dagdrømmer lidt, hvorfor valgte jeg egenligt at blive pædagog?

Jeg har igennem hele min opvækst hørt på “Du er bare så god til børn”, “Du skal da være pædagog” og så videre i den dur. Nogle gange var jeg ved at få pip, men på andre punkter fik det mig også til at tænke på, hvordan jeg kunne være med til at give nogen, nogle gode oplevelser. Jeg husker selv en bestemt episode fra SFOen, hvorfor ved jeg ikke. Men en sød pædagog, som fangede mig og mine interesser, tog mig med i træværkstedet, hun hjalp mig, og jeg husker vi snakkede om mange ting, jeg var undrende og nysgerrig, fordi hun giv plads til mig.

 
Det er torsdag formiddag, jeg sidder på stuen og snakker med et par 3årige drenge. Vi snakker om vi har turdag, og det er dejligt at solen skinner når vi skal ud. Lige pludselig får jeg lyst til at give drengene en ekstra god turdag. Jeg kigger på dem og siger “Skal vi ikke tage med bussen på tur?” – Begge drenge nærmest jubler, “Jo, så kan vi tage på teket”. Jeg foreslår at vi også kan tage i anlægget, og mærker hurtigt på de to drenge, at stedet er ligegyldig bare de kan komme ud og kører bus. Det kommer til at kræve at min kollega er med på ideen, hun er ikke mødt endnu, og det hele skal gå lidt hurtigt. Hun kommer kort efter ind på stuen og siger godmorgen. Jeg siger til de to drenge de skal fortælle hvad vi lige har tænkt på. -Og selvfølgelig er hun med på idéen. Vi får pakket madpakker og børn. De stiller sig klar ved lågen to og to, så kan vi skynde os om til bussen.

 

imageVi har en helt fantastisk tur, vi når at lege på anlæggets store legeplads, med mange andre spændende legeting end vi er vant til. Børnene stråler af glæde, og leger på kryds og tværs, som de ikke gør på samme måde hjemme i børnehaven. De har den fulde opmærksomhed fra 3 voksne, som kan fordybe sig i samtaler og legen med børnene. Til slut når vi også, at se på ænder og måger som nyder solskinsvejret på de små søer i anlægget.

 

Jeg gik hjem den dag, med et stort smil på læben. Det er netop dage som disse, hvor der er tid til fordybelse med børnene, som giver børnene et godt læringsmiljø.

 

Vi nåede mange ting på kun 2 timer, og vi udnyttede hvert eneste sekund. Vi var heldige at være tre voksne til kun vores 20 børn i hele 2 timer. Der er rigtig mange vigtige pointer i denne historie. Først og fremmest vigtigheden i at kunne være spontan, omstillingsparat og have ressourcer nok.

 

Men min pointe er, at jeg blev pædagog for at være med til at danne, udvikle og opdrage det enkelte barn. Og denne torsdag følte jeg, at jeg havde givet “mine” børn en ekstra god tur dag, med plads til undren og fordybelse og nærvær. Så min drøm, er at kunne få muligheden for at have flere af disse dag, som børnene trives, udvikles og dannes bedst i.

 

Kommentarer