Nåede jeg dit barn i dag?

Jeg er på vej hjem fra arbejde på min cykel og jeg bobler af glæde og har lyst til at synge højt, fordi i dag har været en god dag. Jeg har et så stort smil på læben, at fremmede mennesker smiler tilbage til mig.

Vi har leget gamle lege, fordi vi har om krop og bevægelse, der er et af de politisk bestemte læreplanstemaer. Vi har været udenfor hele formiddagen og de fleste børn har været glade for at lære nye lege, og de har været gode til at forstå de fælles beskeder, jeg har givet dem. De har hjulpet hinanden, og jeg fik guidet Benjamin igennem en konflikt, så ingen blev revet eller slået.

Mens jeg cykler, fløjter jeg. Det er som sædvanlig en børnesang, og jeg overvejer for sjov, om det kan anmeldes som en arbejdsskade, at det altid er børnesange, jeg fløjter eller nynner.

Pludselig slår en tanke ned i mig og jeg kan mærke smilet krakelere i mit ansigt.

Jeg så godt, at Victor ikke kunne komme ind i legen med Morten og Søren, men jeg nåede ikke at hjælpe ham, fordi jeg også skulle hjælpe Frida på toilettet. Jeg nåede heller ikke at sidde lidt med Morten på skødet, selvom jeg ved, at det giver ham overskud til bedre at klare konflikterne med de andre børn uden at slå. Jeg nåede heller ikke mange af de andre vigtige ting, der skal til for at møde nogle af de andre helt normale børns specifikke behov.
1080505_37643941

Jeg nåede da mit læringsmål for dagen, og min leder, politikere og forældre vil sikkert være tilfredse, når de ser min dokumentation.

Jeg cykler videre, men smilet vil ikke rigtig vende tilbage, for jeg kan mærke i min mave, at jeg ikke selv er tilfreds. Jeg nåede ikke alle børn i dag. Heller ikke i dag.

Av, det gør ondt helt ind i hjertet at erkende den sandhed.

Selvbebrejdelserne fiser rundt i hovedet på mig, og jeg prøver at finde steder, hvor jeg kunne have handlet anderledes. Men jeg må sande, at ligegyldig, hvad jeg havde gjort, så ligger det implicit i pædagogens hverdag anno 2014, at når du vælger at bruge tid på et barn, så er der et andet barn, du ikke når.

Der er faktisk grænser for, hvad en enkelt pædagog kan nå, selv med den bedste vilje i verden.

Så mit højeste ønske til min fødselsdag, det er flere pædagoger i daginstitutionerne. For min skyld, men allermest for børnenes skyld. De fortjener bedre.

Så for at svare dig ærligt; ja, jeg så dit barn og dets behov i dag, men måske, kun måske, nåede jeg ikke at handle på det, jeg så……

Kommentarer