Du vil da gerne have din rokoko-pude, ik´ Mulle?

Dette spørgsmål vækker formodentlig minder hos de fleste, og filmklippet er hos mange blevet symbol på, hvor langt ud gruppepres kan drive et stakkels offer. Med fare for at benytte mig af en lidt søgt analogi føler jeg, at vi som offentligt ansatte ind imellem bliver præsenteret for en stor fed skovsnegl i form af nye tiltag og udviklingsprojekter, som vi ikke selv ønsker og med slet skjulte trusler om repressalier, hvis vi ikke holder vores kæft og æder den.

Jeg er pædagog på en skole, og jeg oplever på første hånd, hvor pressede mine kolleger er. Arbejdet med at få hverdagen til at hænge sammen efter en større omstrukturering med skolesammenlægning, lederrokade, inklusion og nye skemaprincipper fylder rigtig meget, og sygefraværet er alarmerende højt. Alligevel oplever vi på skolen, at vi bliver pålagt nye og store opgaver i et tempo, som ingen kan holde til i længden.

Siden sommerferien er vi blevet de heldige deltagere i et kæmpe forskningsprojekt om digitale læringsmidler, kommunens fem skoler er blevet udvalgt til at være med i et DGI-projekt til mange hundrede tusinde kroner. Vores ledelse er i kontakt med TV2 om medvirken i en programrække om den danske folkeskole, og udskolingslærerne er netop blevet bedt om at lægge timer i et samarbejde med Ungdomsskolen omkring bogligt svage elever. Nu tænker du måske: “Fedt! Sikke nogle spændende projekter at være med i. Hvad er problemet?”

Problemet er, at selv om det er nogle fantastiske projekter, så er der ikke nogen af mine kolleger, der føler det mindste ejerskab omkring dem, fordi de først er blevet involveret, når projektet er søgt, bevilget og beskrevet af konsulenter i forvaltningen. Medarbejderne får nogle gange mulighed for at melde sig, hvis de er interesserede, men hvis ingen bider på, så vælger ledelsen bare, og dermed tvinges medarbejdere reelt til at påtage sig arbejdsopgaver, som de ikke har tid til og helst vil være foruden, og som de derfor ikke føler engagement omkring.

Når man er ansat som konsulent med et fint ord foran, forventes det, at man bidrager til profileringen af den forvaltning, man er ansat i, så borgerne og dermed politikerne synes, det er et vigtigt område at prioritere. Der er ingen, der gider høre om en skole, der gør tingene, som de har gjort i fem år, selv om de skaber gode karakterer og trivsel hos deres elever. Hvis en skole i kommunen derimod er med i et prestigefyldt udviklingsprojekt, vidner det om en skoleforvaltning, der er innovativ og fremsynet, og det er rigtig godt i de kredse.

I skoleforvaltningen finder man ud af, hvilke udviklingsprojekter man vil og kan deltage i, og når midlerne er i hus, informeres skoleledelserne, der så forventes at rekruttere begejstrede medarbejdere til at lægge arbejdskraften. I denne ekstremt topstyrede proces har den enkelte skoleleder naturligvis ikke mulighed for at melde tilbage til sin chef med den nedslående melding, at ingen medarbejdere ønsker at deltage. For så er du jo en dårlig leder, der ikke evner at motivere dine ansatte.

På denne måde bliver skovsneglen serveret ned igennem systemet, indtil nogen er nødt til at æde den, men det behøver ikke være sådan. Hvis skoleforvaltningerne ville inddrage både ledere og medarbejdere i processen hele vejen fra start til slut, ville der være større sikkerhed for, at de udviklingsprojekter, man søsatte, stemte overens med de behov, man rent faktisk oplevede på skolerne. Desuden ville medarbejderne føle et langt større ejerskab omkring processen, der ville afspejles i deres engagement og dermed øge sandsynligheden for succes.

Det er desværre en stigende tendens, at medarbejdere inden for det pædagogiske felt får presset nye arbejdsopgaver og udviklingsprojekter ned over sig, som ikke nødvendigvis svarer til de behov, der opleves i praksis. De er derimod et produkt af et topstyret system fuldt af forandringsledere og udviklingskonsulenter, der skal retfærdiggøre deres egen eksistens, og som ikke accepterer et nej fra dig, der skal realisere deres projekter. For du vil da gerne have udvikling, ik´Mulle?

 

 

 

Kommentarer