Dårlig pædagogik – i højeste potens!

Med tilladelse fra god FB-ven, Pia Pedersen, Odense, vælger jeg her at gengive hele hendes tekst fra hendes væg af!

Pædagogik handler i høj grad om etik og om at møde mennesker, der, hvor de er! Det er dette et skræmmende billede af det modsatte på! Jeg blev rystet, målløs og meget vred på Pia`s og hendes søns, Tobias`, vegne, da jeg læste hendes statusopdatering! Det er jo fuldstændig grotesk og aldeles nedværdigende behandling knægten her udsættes for!

Et levende bevis for hvorfor der med god grund skal være ansat kompetente og menneskevarme pædagoger i hvert enkelt klasseværelse i dagens folkeskole. Det der handler om alt andet end inklusion…

“Fra tid til anden kan det være en hel befrielse at opdage, at man ikke er ene om at opleve noget meget ubehageligt. Det tager ligesom brodden af følelsen af at nærme sig psykose-land eller bare være så sensibel, at man egentlig burde melde sig ud af samfundet…

Den 13. april 2013 meldte jeg min søn, ud af folkeskolen…

Her følger brevet til Risingskolen: (Tak til Malene for forfatterskabet)
Tirsdag før påske kontaktes jeg af Tobias, der beder mig komme til skolen. I baggrunden kan jeg høre en vred Dorthe, der lader Tobias forstå, at han ikke skal kontakte sin mor, at han slet ikke skal ringe ud! Jeg svarer, at jeg kommer med det samme, og beder Tobias gå mig i møde.
Ved ankomsten til skolen, mødes jeg først af en grædende Tobias, der kan fortælle, at han ‘var gået i sort’ til den projektfremlæggelse, der netop var løbet af stablen. Dernæst mødes vi af lærergruppen, bestående af Christina, Peter, Dorthe og Christina. Der alle har været tilstede i klassen under fremlæggelsen.
Her bliver jeg fortalt, at Tobias ikke har været forberedt til fremlæggelsen af projektet, at han møder op og står med hænderne i lommen, hvilket tolkes som et provokerende træk og Tobias opsummeres som værende flabet og med en negativ attitude. Altså en overordnet problemfokuseret beskrivelse af min stadig grædende søn.
Hvilket samtidigt er en beskrivelse, der står i kontrast til de oplysninger jeg viderebringes omkring Tobias fra det arbejde han har haft, den håndboldklub han spiller i, og ikke at overse, den søn jeg oplever og har derhjemme.
Jeg ved, at Tobias har gået meget op i sit projekt, at han havde øvet sig på fremlæggelsen, hvilken han kunne dagen før i hjemligt regí. Jeg forholder mig hermed uforståelig overfor den påstand fremsat af Dorthe??
Det er for mig ikke et problem, at en i situationen, nervøs skoledreng står med hænderne i lommen, og jeg er ikke familiær, med de pædagogiske principper, der gør denne position til et emne for kritisk problemanalysering.
Ydermere må jeg stille mig uforstående overfor det faktum, at hele tre lærere kan sidde stiltiende til, mens en fjerde har travlt med, at fortælle min søn foran klassen, hvordan han svigter dem, at han ikke lever op til de forventninger alle havde – Og dette uden at være i stand til at aflæse Tobias korrekt, som en elev hvor netop forventningspresset (også fra egen side) har fået ‘klappen til at gå ned’.
Endvidere er det helt uden for skolens beføjelser, at afholde min søn fra at kontakte sin mor. Dette er en aftale indgået i vores hjem, mellem mine børn og jeg. Og jeg oplever det som en kompetence hos Tobias, at han efterlever denne aftale også i en presset situation.

Min oplevelse er, at Tobias i det foregående skoleår, var glad for skolen og at han udviklede sig bogligt, samt fandt glæde i sin skolegang. Min oplevelse i indeværende skoleår er, at visse nytilkomne lærere, finder glæde i at opstille diverse problematikker i forhold til skole-hjem samarbejdet, som tilsyneladende er uden for egen kompetence at håndtere. Eller sågar udenfor de beføjelser for normdannelse, skolen formålsparagraf tilsiger jv. Lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.
Som eksempler kan nævnes opringninger til mig omhandlende, at nu har Tobias slået en bøvs, …en prut. Nu må Tobias ikke aftræde på ‘naturens vegne’ i timen…. Nu har han hat på…
Jeg har nærmest ikke ord for ovenstående, og den pædagogiske afmagt det betegner. For slet ikke at nævne, hvor lang vejen mod Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati er, hvilket §1 stk.3 i folkeskolensformålsparagraf beskriver.
Da jeg aldrig tidligere har oplevet min søn i den forfatning han befinder sig i for nuværende, efter at have været udsat for en fuldstændig uacceptabel adfærd, fra skolens personales side, bliver konklusionen: At Tobias ikke vender retur til skolen. Men at han helt som planlagt og optaget til, påbegynder sit 9. skoleår efter sommer andetsteds.
Tobias kan hermed udmeldes fra Risingeskolen, og jeg vil herfra forestå den undervisning i ikke formår. Og jeg vil gøre det med anerkendelse, motivation og ligeværd på sinde.

Så sker der det, at vi kommer til info møde på Glamsdalens Idrætsefterskole den 1. juni – og sørme… nu er der ikke længere plads til min søn – han har aldrig haft tysk og kan derfor ikke følge klassen på Glamsdalens Idrætsefterskole…

NU er gode råd dyre – med 28 dage til sommerferie har vi lidt travlt… og kigger rundt og rundt efter ledige pladser på efterskolerne…

Samtidig ’vælger’ frk Sasja lige at brække en finger på en så kompliceret måde, der både kræver operation og indsætning af ståltråd og endnu en operation er nu i vente…
For ikke at nævne at der jo også lige er en egen eksamen den 28. juni plus en flytning samme dag…

Men pokker stå i det – NU er efterskolen fundet og Tobias starter på Actionefterskolen til august og Sasja, ja Sasja holder laaang sommerferie og skal nok klare sig fint igennem så hun er frisk til Gymnasiet også til August…

Og jeg, ja jeg overlever jo gang på gang… ukrudt er ikke så nemt at få bugt med… men føj hvor jeg glæder mig til sommerferie… OG der melder jeg mig ud af samfundet… med GARANTI…”

*************************************************************************************************************************

Kommentarer