Live-Blog Pædagogikkens Dag 2013 Morten

Følg Live-Bloggen fra Pædagogikkens Dag 2013 torsdag d. 23. maj 2013

Vi live-blogger fra Pædagogikkens Dag på UCC Sydhavnen. Følg paneldebatten: “Er pædagoger statister i fremtidens folkeskole?”

Henning Pedersen (HP), formand BUPL:

“Vi ønsker at fortælle beslutningstagerne, at pædagogerne kan spille en afgørende rolle, når der skal skabes en ny og anderledes skole.”

Stig Brostrøm (SB), professor Aarhus Uni:

”Den grundlæggende ide om at bringe pædagogers faglige kompetencer i spil med lærernes faglige kompetencer er nødvendig.”

Jan Kampmann (JK), professor RUC

”Fritidspædagogernes faglighed bliver annulleret. I stedet skal de være en slags hjælpelærere.”

Martin Fogh (MF), pædagogisk meningsdanner

”Vi kan være med til at skabe en skole, hvor børnene lærer mere, trives bedre og er en del af fællesskabet.”

Margit Askevig (MA), pædagogisk meningsdanner

”Vi kan formulere en fælles vision sammen med lærerne, hvor vi sammen sikrer børnenes mulighed for at udvikle sig til hele, glade og livsduelige mennesker.”

                                     

Kl. 19.45  Debatten er som sagt slut – her i salen. Nu må vi fortsætte hjemme i stuerne og ude på arbejdspladserne. Kom endelig med kommentarer her på bloggen og bidrag med dit synspunkt. Tak for i dag:-)

 

Kl. 19.43  Pernille mener, vi kunne have taget fat i mange forskellige emner om, hvor bred og stor vores faglighed er. Vi meningsdannere vil gerne præge debatten – fortælle vores historier, blande os i debatten, skrive blogs, indlæg i aviser mv. Derfor burde vi alle; pædagoger såvel som almindelige samfundsborgere blande os noget mere. Vi skal kvalificere debatten og ikke mindst beslutningerne om fremtidens pædagogik. Tak fordi I kom og deltog. Vi samler løbende op på debatten – blandt andet her på bloggen – “meningsdanner.dk/voresvirkelighed”.

 

Kl. 19.38  Pernille (pædagogisk meningsdanner) tager ordet.

 

Kl. 19.36  JK mener, at det er en udfordring for fritidspædagogikken – hvad er det, fritidspædagogikken skal? Vi skal skille de to ting ad – hvad er fritid og fritidspædagogik? JK opfordrer os til at lade “kulturkampen” fortsætte. Tak for ordet.

 

Kl. 19.34  HP siger,  hvis der skal være flere timer i skolen – så skal der ske noget nyt og anderledes. Ikke mere af det samme. Så hellere som det er i dag. Pædagoger og lærere skal sammen udvikle en ny skole. Skoledel og fritidsdel skal hænge sammen.

 

Kl. 19.32  MA siger, vi skal forholde os til den virkelighed, som tegner sig. Vi skal gå ind på præmissen om den nye helhedsskole – og præge den.

 

Kl. 19.30  MF har provokeret sine lærerkollegaer ved at sige, at de kunne byde ind med et bud på en “ny skole”. Den forspildte de under lockouten.

 

Kl. 19.28  SB har studeret den frie leg i Børnehaveklassen. Den leg, skal der være tid til i helhedsskolen. Der skal sættes skillepæle op for børns frie leg.

 

Kl. 19.26  Aydin lægger op til, at panelet får 2 min. hver til at afrunde. SB starter.

 

Kl. 19.25  Jan Hoby mener, at pædagogerne ikke bliver integreret i skolen og aldrig er blevet det. Der skal være to-lærer ordninger. I LFS i København vil vi ønske, at ingen børn skal gå i skole i mere end 30 timer om ugen. Vi skal have fritidspædagogikken tilbage for børns alsidige læring.

 

Kl. 19.23  Jan Hoby fra LFS mener, at SB´s vision er en utopi. Problemet i panelet er, at panelet ikke kender virkeligheden. Hvis landets kommuner investerede i skolerne, ville de ikke fyre 6.000 lærere på landsplan. Hvem skal ansættes i den nye skole? Det er sandsynligvis ikke pædagogerne.

 

Kl. 19.17  En gæst i salen synes, det er væsentligt at få afklaret, om der findes et rum i skolen i dag, som ikke indeholder læring. Bifald fra salen. Nej, det gør der ikke, var der enighed om i panelet.

 

Kl. 19.15  MA tænker, at skolen skal være mere varieret i sit indhold end i dag. Hun ønsker, at folkeskolen bliver en helhedsskole uden forældrebetaling. Aydin siger, der er lagt op til, at betalingen skal fortsætte i forhold til sfoén. “hvordan forholder HP sig til dette?”. HP mener, der er en bekymring i BUPL for, at forældrene vil melde deres børn ud af sfoén, hvis de fortsat skal betale for sfo. Fritidsdelen har en betydning for børnene – HP inddrager sit eget barnebarn, som udtalte i forbindelse med lock-outen, at han savnede pædagogerne i sfoén, og lærerne en lille smule.

 

Kl. 19.11  En repræsentant fra forældreorganisationen “skole og samfund” er bekymret for en længere skoledag.

 

Kl. 19.07  MF synes, at reformudspillet ikke addresserer de problemer, vi står med i skolen i dag. Retorikken sætter meget lighedstegn mellem pædagogtimer og aktivitetstimer. Det er meget forenklet, og synd for skolen og børnene. Det er ikke viden, børn mangler. MF påpeger, at pædagoger kan bidrage til støtte børnenes motivation og lyst til læring.

 

Kl. 19.05  MA vil hellere samarbejde om, hvordan vi strukturerer hverdagen for børnene. MA mener, at læreren har et syn på, hvad mangler barnet af kompetencer, hvor en pædagog har et større helhedsbillede af barnet, som ikke kun handler om faglighed.

 

Kl. 19.02  JK kommenterer på debatten, og er mere negativ i forhold til den kommende skole, end SB er. JK påpeger, at retorikken peger i retning af en “kultur-kamp”. Hvem har retten til at definere, hvad der er godt for børnene?. JK siger endvidere, at det er fint, hvis der kommer nye undervisningsformer, men der skal også være tid til “børnenes egen tid!”. Summen af det her er, at der skal være en større grad af offensiv blandt fritidspædagogerne – hvad og hvordan bør fritidspædagogikken se ud i fremtiden?

 

Kl. 18.58  SB er positiv overfor reformudspillet – men også bekymret, for skolen er en kolods, som er svær at vende. Det hele skal smides op i luften og lande på ny, hvis det skal lykkes. Det skal ikke hedde skole, men …. “et nyt sted”. Lærere og pædagoger har allerede pisset deres territorium af, hvilket kan vanskeliggøre et kommende “nyt” samarbejde.

 

Kl. 18. 56  Aydin spørger SB – “hvordan skal man indrette en skoleverden, så Mohammed og andre ikke bliver skoletrætte?”

 

Kl. 18.55  SB kan påvise, at heldagsskolen ikke giver bedre og højere fagligt niveau. Det viser erfaringer i Sverige.

 

Kl. 18.53  SB vil ikke afvikle fagene, men udvikling foregår også i interaktion børn og børn i mellem. Den tid og plads skal der være i fremtidens skole. Det skal ikke være en overfaglig skole, men en skole, hvor børn også konstruere deres egen forståelse og meninger.

 

Kl. 18.50  SB påpeger, at eleverne skal dannes – altså ud fra et demokratisk synspunkt, men det er ikke en hverdag i skolen. Pædagoger er uddannet til at gøre børnene bedre til at kunne udvikle sig og dannes i fællesskab med kammerater. Skolen skal arbejde på at skabe tidslommer, hvor der indgår pædagoger, som kan støtte børnenes sociale kompetencer. Trivsel opstår ikke bare gennem undervisning.

 

Kl. 18.47  Stig Brostrøm (SB) har ordet – han drømmer om en folkeskole eller en helhedsskole, hvor der er tid til at nå det hele. Vi skal have genoprettet den balance, hvor der er tid til det hele og ikke som i dag, hvor det i høj grad er en kundskabsskole.

 

Kl. 18.46  MF fortæller, at mange lærere er frustrerede over ikke at kunne være lærere, og her gør MF som pædagog en forskel i skolen. Tak til MF.

 

Kl. 18.44  Martin (MF) er pædagog på en skole i Præstø. MF gav et eksempel på hans rolle som pædagog på skolen. En lærer på skolen spurgte MF, om han kunne hjælpe en elev fra 7. klasse, som havde det svært. Han var selvmordstruet. MF tog opgaven – med stort engagement, hvor samtaler med både drengen og moderen har bevirket, at drengen nu er begyndt at fungere godt rent socialt og dermed fagligt. Drengen er i dag i en plejefamilie efter eget ønske. MF har bidraget personligt og fagligt til drengens udvikling.

 

Kl. 18.39  MA fortæller om sin virkelighed fra den sfo, hvor hun er leder. MA mener, at lærere og pædagoger er grundlæggende enige om, hvad der er godt for børnene i skolen. Der hvor der er forskel mellem lærere og pædagoger – er hvordan, vi kommer derhen. Vi har som pædagoger haft svært ved at træde ind i et rum og give supervision til læreren. Det er givtigt, når det lykkes, er MA´s erfaring. Pædagogernes faglighed skal spille sammen med lærernes faglighed. Vi skal i samarbejde gøre en god skole bedre – for at bruge retorikken i den aktuelle debat. Tiden vil vise, om tiden er forpasset. Som pædagogisk meningsdanner er vi ikke ud i en kamp, om hvem skal bestemme i skolen. Vi skal være med til at lave en skole – hvor læring og trivsel går hånd i hånd, hvor de indgår i betydningsfulde fællesskaber.

 

Kl. 18.35  Aydin giver ordet videre til de pædagogiske meningsdannere; Margit og Martin.

 

Kl. 18.33  HP har inviteret mange politikere ud i virkeligheden – kom ud og se, hvad der sker i klubben og sfoén. Det har undret HP, at politikerne ikke ved mere om pædagogers arbejde og betydning i folkeskolen. Tak for ordet!

 

Kl. 18.29  HP tager afsæt i indholdet i reformudspillet. Det indeholder en ambition og en vision, men der er nogle omkostninger ved det. På den ene side er der et udtryk for en regering, som vil noget, som vil noget med skolen og børnene. Der er ambitioner i udspillet – som også peger i retning af at skabe hele og livsduelige mennesker. Dog er der trusler i det, fx. i forhold til børnenes fritid. Derved flytter man grænsen og balancen for børnenes aktiviteter uden for skolen. Vi skal ikke lave en skole for pædagogernes eller lærernes skyld. Det handler om børnene. Det er det, der er udgangspunktet for BUPL. HP vil overbevise politikerne om, at både skole og fritid er vigtige for børns udvikling.

 

Kl. 18.24  Aydin samler op på JK´s oplæg. Han giver ordet videre til Henning Pedersen (HP).

 

Kl. 18.23  JK ønsker, at pædagogen fortsat skal være facilitator i forhold til børnene – uden nødvendigvis at styre børnene i en bestemt retning. Derved kan pædagogerne bidrage til at udvikle børnenes liv med kvalitet – her og nu. Og ikke med et 20 årigt sigte. Det kræver bl.a. efteruddannelse af pædagogerne. Tak for det.

 

Kl. 18.19  JK vil fastholde, at der er en sammenhæng mellem at leg og læring. Det skal ikke nødvendigvis sammenblandes, men der skal være plads til begge dele – det er vigtigt, at vi differentiere mellem forskellige aktivitetsformer. Pædagogen skal være andet end den, der skaber ro i klassen. Det er der en fare for – ud fra den aktuelle debat. Pædagogerne skal skabe tidsmæssige betingelser, så børnene kan udvikle sig i en meningsfuld og inspirerende ramme.

 

Kl. 18.16  JK vil gøre det kort, for ikke at spilde tiden. Det er jo ikke særlig moderne at spilde tiden. JK påpeger, at en ny helhedsskole skal være andet end en ramme for læring. Vi skal ikke reducere skolens mål til andet end det, der har med læring at gøre. Vi skal være meget opmærksom på, hvordan skolen også kan bidrage til at børn kan indgå relationer og derved at mestre sociale relationer. Det er identitetsdannende. Børn skal sanse og mærke verden, og deres egen krop. Det var en glimrende indledende historie om Mohammed, fordi Mohammed begyndte at vise sig selv frem – hvem er jeg. Børn skal gøre sig erfaringer med at forvalte deres egen tid. Det er mere og mere almindeligt, at andre (voksne) forvalter deres egen tid. Hvordan kan de forvalte deres egen tid, hvis de ikke har erfaringer med det i virkeligheden.

 

Kl. 18.12  Aydin præsenterer panelets gæster. Jan Kampmann (JK) lægger ud med et 5 min. oplæg.

 

Kl. 18.08  Helles historie er en gribende historie om drengen Mohammed, som med stolthed viser Helle sin nye skoletaske og penalhus. Det resulterer i, at alle de andre børn i børnehaven stimler sammen omkring Mohammed. Til sidst siger Mohammed farvel til både Helle og de andre børn. Helle havde gjort en forskel – hun havde formået at vise Mohammed, at man godt kan stå frem og være sig selv. God rejse Mohammed.

 

Kl. 18.05  Aydin Soei byder velkommen til debatten. Det er en aktuel debat, vi har lige for tiden, siger Aydin. Vi lægger ud med en af de pædagogiske menningsdannere, som hedder Helle. Helle fortæller, at hun på et tidspunkt arbejdede i en børnehave i Århus. Det var en lærerig periode. Helle beskriver hendes arbejde med en dreng, som hedder Mohammed.

 

Kl. 18.02  Vi er klar til start! Velkommen til debatten om fremtidens folkeskole – det hotteste tema lige for tiden.

 

Kl. 17.59  Nu er vi klar til paneldebatten. Vi har udgivet citater fra vores gæster i panelet, som I kan læse foroven. Læg mærke til, at deltagernes navne er forkortet i referatet med deres initialer. Det gør det lettere at skrive direkte, som det jo er. Debatten styres af Aydin Soei fra Radio 24syv. God fornøjelse.

 

Kl. 18.00-19.45  Paneldebat om fremtidens skole

 

Kl. 17.20  Vi holder pause på live-bloggen frem til kl. 18, hvor paneldebatten begynder. Se ovennævnte. (Så er der tid til at strække ben).

 

Kl. 17.17  En anden gæst spørger til, hvor meget forældrene deltager i det pædagogiske og målene for eleverne. Lotte forklarer, at forældrene bliver inddraget på den måde, at de også hjemme kan støtte op om de pædagogiske mål – fx. lære at tage tøj på selv – ved hjæp at støttesystemer. Spørgerunden afsluttes her. Tak for deltagelsen! Paneldebatten begynder som sagt kl. 18- og fortsætter frem til 19.30. På gensyn:-)

 

Kl. 17.13  En af gæsterne spørger til, hvordan en elev på specialskolen kan være “solist”. Johnni forklarer, at det giver eleven ro, da han ellers bliver meget stresset. Eleven er sammen med klassen, når de spiser og når de har idræt. Eleven har dog givet udtryk for, at han gerne vil være mere sammen med klassen, når han er klar til det. Det er et spørgsmål om tid.

 

Kl. 17.09  Der er en tendens til, at de børn, der kommer på Bakkeskolen, har større vanskeligheder end tidligere. Lotte fortæller en hårrejsende historie fra virkeligheden om en pige med autisme, som først startede i folkeskolen – og som her fik større og større problemer med sig selv og sine omgivelser. Det endte med, at pigen kom på Bakkeskolen. Dette billede er ikke enestående, da det er sket i flere andre tilfælde. Hvordan kan det ske, og er vi gået for langt med inklusionstanken?

 

Kl. 17.04  Lotte og Johnni fortæller om “social træning”, som kan være et billedlotteri, hvor eleverne skal lære at lave “tur-skift”. Det er ikke nemt, men nødvendigt, hvis man skal kunne spille et spil sammen med andre. En anden social øvelse kan være at hjælpe et barn med at gå i butik – først med en voksen (lærer eller pædagog) og efter noget tid – kan eleven forhåbentlig klare det selv. Det kræver tid – og ikke mindst viden om autisme. Hvis der ikke er ressourcer og viden på de almindelige skoler, kan det skabe forringede vilkår for børn og unge med særlige behov – herunder autisme.

 

Kl. 17.02  Workshoppen fortsætter lidt endnu, og forventes afsluttet omkring kl. 17.15. Husk paneldebatten kl. 18-19.30!

 

Kl. 16. 59  Det kræver tid til forberedelse at skabe en god hverdag for eleverne. Der er allerede blevet afskediget flere lærere og pædagoger på skolen, og tendensen er, at kommende børn med særlige behov eller autisme starter deres skoleforløb i en normal folkeskole i inklusionens navn. Det er bekymrende – da vi har med såbare børn og unge at gøre.

 

Kl. 16.57  Lotte fortæller endvidere om en elev, som løber på løbehjul ned ad gangen. Hun har ADHD, og bliver udfordret, når hun løber på løbehjul, mens hun skal finde bogstaver på gulvet.

 

Kl. 16.52  Pauser er ofte vanskelige for børn med autisme. Her er det godt at have et støttesystem, som hjælper eleverne gennem dagen. Et andet system kan være en opgavemappe, som kan anvendes, hvis eleven er motiveret. Systemet med rækkefølge, struktur og tydelighed går igen – fx. er der en blyant i mappen, som er fastgjort med velcro. Et andet system kan være en reol i gangen, som indeholder plastikkasser med billeder på – så det er tydeligt, hvad indholdet er.

 

Kl. 16.47  Lotte gennemgår to andre elevers skemaer. Den ene elev kan læse, og her “driller” man ham lidt, ved at lave rettelser på skemaet. Det hjælper til at gøre eleven mere fleksibel og robust i forhold til forandringer – sådan er det også ude i samfundet – uden for skolen. Lotte fortæller også om støttesystemer, som fungerer med billeder og tekst. Aktiviterne er sat op i en rækkefølge. Billeder af klassens elever er ligeledes sat på skemaet, da det giver eleven tryghed. Når eleven er utryg, kan hun blive udadreagerende.

 

Kl. 16.43  Lotte fortæller om en anden elev på skolen, som tilfældigvis er tvillingebror med Johnni´s elev. Lottes elev har et individuelt skema, som tydeligt viser, hvem han er sammen med. Skemaet er farveinddelt – fx. arbejde, cykle og rullebrædt. Senere på dagen kan eleven selv vælge en aktivitet – ud fra nogle valgmuligheder på skemaet. Det handler om at motivere eleven.

 

Kl. 16.41  Bakkeskolen er TEACCH-inspireret, men arbejder ikke 100% ud fra TEACCH modellen.

 

Kl. 16.40  Det næste, eleven skal trænes i, er sociale øvelser – at mødes med andre mennesker og opnå venskaber.

 

Kl. 16.37  Johnni´s elev kan hele busplanen i København – men har til gengæld vanskeligt ved at gå i Netto og købe æbler.

 

Kl. 16.35  Johnni gennemgår en elevs skema – som viser, hvordan han for hver time eller lektion laver et kryds, når timen er forbi. En anden elev har et andet system. Til sidst gennemgik Johnni et skema, som fungerer for en elev med massive vanskeligheder. Han accepterede sit skema, den dag, der var et billede af ham på. Først da, var det hans skema. Målet med skemaerne er at give børnene en større selvstændighed. Johnni fortæller en historie om en dreng, som skal lære at køre tog. Det var umiddelbart svært for drengen. Johnni lavede et træningsforløb over en længere periode – så eleven i dag kan køre i bus og tog på egen hånd i weekenden. Det giver ham en livskvalitet. Derudover skal Gladsaxe kommune betale 80.000,- kr. mindre om året, da de ikke længere skal betale for taxakørsel. Hvem siger, at pædagogik ikke kan betale sig!

 

Kl. 16.28  Johnni gennemgår desuden begrebet “assessment”, som er en vurdering og test af børnenes evner. Nogle børn kan overskue et dagskema og andre kan overskue et ugeskema. Der er også udviklet pauseskema – hvad skal jeg lave i pausen? Et støttesystem kan bestå af billeder, som visualiserer, hvordan man vasker hænder. Endelig er der et arbejdssystem, som beskriver arbejdsprocessen i en opgave fra pkt til pkt.

 

Kl. 16.25  Johnni og Lotte fra Bakkeskolen i Bagsværd fortæller kort om skolen – børnene og personalet, som består af tværfagligt personale. Bakkeskolen er en helhedsskole med et stort spektrum af børn og unge. Johnni og Lotte arbejder med børn og unge med autisme. Johnni gennemgår strukturen og pædagogikken på stedet. Det handler om at have en klar og tydelig struktur – hvor skal jeg være, hvad skal jeg lave, hvor meget skal jeg lave og hvem skal jeg være sammen med?

 

Kl. 16.22  Der er nu tid til spørgsmål fra gæsterne. Et af spørgsmålene; “tager det længere tid at bruge skemaerne”? Mia fortalte, at skemaerne bruges til møder, men ikke lige så grundigt som tidligere – på grund at tidsmangel.

 

Kl. 16. 18  Rasmus havde også et mål, at han skulle gå fra klassen til gymnastiksalen – max 3 min. Mia viser to videoklip – med 1 1/2 års forskel, hvor man ser, de store fremskridt, som Rasmus har gjort. På baggrund af livsmålene laver man en handleplan – som er målbar. Både skole og SFO har træningsskemaer for det enkelte barn. Der bliver krydset af i skemaet, og lavet diagrammer over resultatet. Move er i dag integreret i hverdagen på specialskolen – der er dog ikke den samme tid til fordybelse til opgaven, da der er sket besparelser på området.

 

Kl. 16.12  “Move-opskriften” indeholder det at; vurdere barnet, opstille livsmål, analysere målene og lave et handlingsprogram. Mia fortæller om en dreng, der hedder Rasmus. Målet for ham er, at han skal kunne gå uden støtte – en kort distance til at starte med. De kortsigtede mål for Rasmus er at stå, rejse og sætte sig. Mia viser et filmklip med Rasmus. Her skal han tage og vifte med et flag. 3 måneder senere ser vi på filmen, at Rasmus kan vifte med flagene, mens han sidder på en stol. Bagefter rejser Rasmus sig op og synger en fødselsdagssang, mens han vifter med flagene. Det kunne Rasmus ikke for 3 måneder siden. Flot!

 

Kl. 16.08  Mia fra Århus gennemgår og forklarer den pædagogiske metode “move” fra Stensagerskolen, som er en specialskole. Det handler om, at børnene skal kunne forbedre deres motoriske færdigheder i forhold til at sidde, stå og gå. Det foregår i en struktureret ramme. Det er ikke en behandlingsmetode, som kan stå alene. Livsmålene handler om at “gå for at gøre noget”.

 

Kl. 16.03  De 3 pædagogiske meningsdannere; Lotte, Mia og Johnni byder velkommen til workshoppen om “det unormale”. De vil fortælle om to forskellige specialskoler – den ene fra Århus kommune og den anden fra Bagsværd.

 

Kl. 16.00-17.15  Workshop; “Historier fra det unormale”.

 

Kl. 16.01  Lettere forpustet – jeg er løbet fra Bazaren i stueplan og op til 3. sal, hvor workshoppen foregår.

 

Kl. 15.58  Om lidt begynder workshoppen. Jeg beretter fra “Historier fra det unormale” fra kl. 16.00

 

Kl. 15.57  Opfordring; “kom og vær med!”, vi har åbent frem til kl. 18 – hvor paneldebatten starter med Stig Brostrøm, Jan Kampmann og Henning Pedersen fra BUPL.

 

Kl. 15.55  Der er god stemning – og ivrig snak ved de forskellige boder. Gæsterne består af studerende, pædagoger, lærere og undervisere.

 

Kl. 15.53  Maja (pædagogisk meningsdanner) gennemgår dagens program – med Pædagogisk Bazar, workshops og ikke mindst Paneldebatten. Stort bifald til både Bettina og Maja, som bød gæsterne velkommen.

 

Kl. 15.50  Historien fortsætter..”Bettina håber, vi i fællesskab kan udvikle vores institutioner”. “Vi skal sammen skabe de bedste rammer for et sundt og rigt børneliv”. “Vi skal handle og ikke kun snakke – rigtig god fornøjelse!”

 

Kl. 15.45 Velkommen! Bettina (pædagogisk meningsdanner) byder velkommen til alle – “det er flot, der er kommet så mange”. Bettina fortæller herefter en historie fra hendes pædagogiske virkelighed.

 

Kl. 15.32  Der er allerede mange gæster i ankomsthallen.

 

Kl. 15.29  Pressen er ankommet.

 

Kl. 15.26 Bazaren “Ønske-øen” handler om Håb og Visioner. Hvad er dine ønsker for det pædagogiske område? Gæsterne vil hjælpe os med at formulere visioner omkring fremtidens pædagogiske virkelighed. Velkommen!

 

Kl. 15.17  Der er hektisk aktivitet i Bazaren “Ønske-øen”. Organisationerne gør klar med plancher og medbragte materialer. Startskuddet går om små 10 min.

 

Kl. 14.44  Opfordring; “Send likes!” Det varmer.

 

Kl. 14.35  Der bliver knoklet i den Pædagogiske Bazar. Talerne har øvet sig og teknikken virker.

 

Kl. 13.47  Jeg afdækker den Pædagogiske Bazar – “Ønske-Øen” fra kl. 15.30 – og fra kl. 16-17 beretter jeg fra workshoppen; “Historier fra det unormale”. I er velkommen til at kommentere min blog undervejs. Kl. 18-19.30 skriver jeg om paneldebatten med ovennævnte deltagere – glæd jer!

 

Kl. 13.41  Nu er vi ankommet til UCC Sydhavnen. Vi gennemgår de sidste forberedelser.

 

Kl. 11.46  Vi arbejder på højtryk for at udbrede budskabet – følg os live fra Pædagogikkens Dag!

 

Kl. 10.44  Spændingen stiger – vi glæder os:-)

 

Kl. 09.49  Redaktionen er samlet og gennemgår dagens forløb.

 

Kl. 09.21  Nedtællingen er gået i gang. Vi starter live kl. 15.30