Så fat det dog…

Så fat det dog….Boblen brister på et tidspunkt.

Jeg har lige læst vores lokalavis, hvor der er en artikel, om forskelsbehandling af elever med særlige behov.

To piger med infantil autisme går i samme specialbørnehave. Når de skal i skole, bliver de tilbudt to forskellige skoletilbud. Den ene får tilbudt specialskole, og den anden bliver inkluderet i den almindelige folkeskole. Gæt engang… hvem blomstrer op og hvem får det dårligt?

Eleven, der får tilbudt Specialtilbud, blomstrer op og udvikler sig både socialt og fagligt. Den anden elev får fuld støtte i skolen med afskærmet plads i klassen og mulighed for at trække sig tilbage til eget rum. Skolen gør, hvad de kan, men det fungerer ikke. Eleven får det gradvist dårligere og trækker sig ind i sig selv. 23 elever i klassen og det leben der er på en almindelig skole og SFO, dræner eleven for energi. Efter 4 mdr. giver skolen op, nu skal hun begynde på den samme Specialskole.

Det er måske en lykkelig slutning, men hvorfor skal børn med særlige behov trækkes gennem sådan et forløb?

Hvorfor bliver der ikke lyttet til fagligt kompetente folk, der anbefaler  ”lille struktureret miljø med specifik autisme-pædagogik”?

Hvorfor skal det gå så galt, før der bliver sagt stop?

 

Denne historie er ikke enestående og bliver desværre nok heller ikke den sidste.

Jeg er bekymret over, hvor mange børn, det kommer til at ”gå ud over” i inklusionens hellige navn. Jeg synes vi bør begynde den anden vej rundt. Det vil sige elever med særlige behov begynder i miljøer, der er tilpasset dem, nemlig Specialtilbud. Hvis de bliver robuste nok og kan klare kaos i mindre grad ved hjælp af skemaer, andre tillærte strategier mm. Så kan vi snakke om inklusion, der kan lykkes. De optimale forhold for, hvornår børn lærer bedst er, når den enkelte føler sig tryg, føler samhørighed med de andre elever i klassen, robusthed og selvtillid.

Mange elever, med særlige behov, er især sårbare overfor ustrukturerede sammenhænge, hvilket øger presset på den enkelte og stressniveauet stiger. Det betyder, at der ikke bliver overskud til læring, og at vi risikerer uhensigtsmæssig adfærd. Det kan være, at eleven trækker sig mere og mere fra fællesskabet og bliver mere indadvendt. Eller eleven reagerer ved at blive mere urolig og i værste fald går det ud over andre.

Jeg håber vi ikke taber alt for mange børn på denne konto, for jeg tror ikke, at det lønner sig i længden, at inkludere alle de elever, som regeringen satser på.

Kommentarer