Hvem sagde børnemiljø?

Jeg blev for et halvt år siden ansat i vuggestuedelen af en integreret institution. Et par måneder før jeg startede flyttede vuggestuen og dele af børnehaven til nye lokaler. Så vidt jeg ved er det et forhenværende plejehjem. Men helt ærligt ved jeg ikke så meget om omstændighederne for flytning, og det er heller ikke relevant for dette indlæg.

Hvad jeg ved noget om er hvordan det er nu og hvordan vilkårene er for os der arbejder der, og ikke mindst vilkårene for børnene i daginstitutionen.

Selvom stuerne er færdige er der stadig mange hængepartier indenfor, hvilke betyder et rand af håndværkere hele tiden.

Prøv at forestille dig, hvordan det er at sidde med ti børn på mellem et og tre år og skulle til at spise frokost, pludseligt kommer der en tømrer ind. Han hilser dårlig nok før han begynder skære en radiator-skjuler til. Så man dårligt nok kan høre sig selv tænke for  lyden af den elektrisk sav.

Hvis du ikke kan forstille dig det, så lad mig male dig et billede: Jeg sidder i en konstant larm fra saven mens Petra på et år græder og Andreas på to år siger ”bange, bange” og prøver at finde ud af hvordan jeg kan vende denne situation så børnene får god oplevelse. Du kan måske huske den reklame Netto lavede på et tidspunkt, med en pædagog der sidder i en masse børnelarm og prøver at favne alle børnene, hvorefter teksten lyder; ”det er hård at tjene penge- få mest muligt ud af dem”. Den reklame er vand i forhold til nogle dage i min institution.

Udenfor er de heller ikke færdige. I starten havde vi slet ingen legeplads nu har vi en halv, og resten er ved at blive bygget. Hvilke betyder at der nogle dage er der konstant larm af enten boren i beton, eller beton der bliver banket i stykker.

Det er meget sigende at børnene på min stue har lært at sige ”boar” samtidigt med at de har lært at  ”moar”.

Mellem pædagogerne og håndværkerne har der det sidste halve års tid været en aftale om at håndværkerne ikke  borede mellem kl. 12 og kl. 14 for der sover vuggestuebørn til middag. Denne underhåndsaftale har til dels virket selvom det ikke er godt nok. For det er ikke altid de samme håndværkere eller også glemmer de det eller har for travlt. I de situationer ender vi med at diskutere med  håndværkerne i stedet for at passe vores arbejde.

Nu har vi lige fået af vide, at den liggehal hvor krybberne skal være, skal bygges over de næste par måneder, og i den forbindelse kommer der til at være massere af larmende maskiner som skal ligge cement ud, banke det og så videre. Håndværkerne har så travlt at de ikke kan holde pause mellem kl. 12 og  kl. 14, så vi må finde en anden løsning på at børnene skal sove til middag. Det skal her understregets at jeg ikke mener det er håndværkernes ansvar, de passer også bare deres arbejde.

Jeg ved godt at Frank Jensen skal spare på anlægsbyggerig, og jeg ved også godt at han har lovet en pladsgaranti. Men ved Frank Jensen så også at søvn hos vuggestuebørn er alt-afgørende for hvordan deres hjerner udvikler sig?

Hvis det hastet så meget med at flytte institutionen kunne han måske have betalt sig fra det. Så håndværkerne byggede og larmede i weekenden eller om aftenenen. Dette burde kunne lade sig gøre, eftersom det er en almindelighed når det kommer til vejarbejde.

Det handler i bund og grund om prioritering, men at det miljø hvor vores børn tilbringer syv timer om dagen ikke bliver prioriteret højere, undre mig grænseløst.

 

 

Kommentarer