Bliver drengene igen ofre?

Som pædagog på en folkeskole oplever jeg ofte de konsekvenser, en forældet og pigefavoriserende skolekultur har for de drenge, der ikke magter at sidde stille og modtage undervisning på den “gode gammeldags” facon. Der er da også de senere år kommet fokus på, hvordan en alt for stor del af undervisningen i Folkeskolen er tilrettelagt som “røv-til-sæde-undervisning”, der favoriserer elever med hang til kjoler og Justin Bieber-plakater.

Særligt i indskolingsklasserne fylder de drenge meget, der har for meget krudt bagi og som har svært ved at overskue de komplekse krav, der stilles i undervisningen. Derfor har man tidligere haft en fornuftig tradition omkring at udsætte skolestarten for en del elever, især drenge. Fornuftigt fordi hjerneforskning viser, at drenges hjerner modnes senere end pigers. Disse drenge har ofte profiteret af et ekstra år i børnehaven til at krudte af og modnes i et miljø, der i højere grad end skolen kunne tilbyde fysiske aktiviteter. Denne mulighed for udskudt skolestart er blevet vanskeliggjort, da politikerne vil have børnene hurtigere gennem uddannelsessystemet, og desuden varsles der med Folkeskolereformen længere skoledage, hvilket betyder mindre tid på SFO´en til vilde og støjende lege.

Nu er endnu et søm måske blevet slået i de aktive drenges kister.

For nylig var min kone og jeg til samtale i min 4-årige søns børnehave. Det var en fin snak, vi havde med de to kvindelige pædagoger fra stuen, men det blev ved flere lejligheder nævnt, at vores søn er en del af en drengegruppe, der ofte er meget entusiastiske i deres lege, og som derfor ofte bliver sendt udenfor og lege eller bedt om at være stille. Det var tydeligt, at drengenes adfærd ikke passede ind i institutionens hverdag. Det var lidt af et deja-vu for mig, der har deltaget i rigtig mange skole-hjem samtaler i skolen omkring drenge, der er blevet oplevet som problematiske, og det gjorde mig oprigtigt bekymret.

Der bliver talt meget om skolificeringen af børnehaverne, dvs. den stigende tendens til, at der bliver arbejdet målrettet i landets daginstitutioner med skoleforberedende aktiviteter, og personligt er jeg stor tilhænger af alle tiltag, der kan skabe helhed i børns liv og lette overgangen mellem børnehave og skole. Desuden mener jeg, at læreplaner i børnehaverne kan bidrage til en mere reflekteret tilgang til pædagogiske aktiviteter. Udfordringen bliver imidlertid at undgå de problemer, som Folkeskolen kæmper med. Nemlig at en stram undervisningsstruktur med nøje skemalagte mål medfører et ensidigt syn på læring, og hvor adfærd, der vanskeliggør opnåelsen af målene for undervisningen, resulterer i eksklusion fra fællesskabet. Hvis daginstitutionerne ikke er forsigtige i implementeringen af læreplaner, testning og andet tankegods fra Folkeskolen, er jeg bekymret for, at de aktive drenge i en tidlig alder bliver gjort til problemer, ligesom det desværre ofte er tilfældet i skolen.

Kommentarer