En dag på vej til pause…

En dag på vej til pause, møder jeg min kollega i døren. Hun spørg om jeg har set Remy. Det har jeg ikke så jeg begynder at kigge efter ham sammen med hende. Min anden kollega kalder på os. Han er fundet.

Vi går hen til malerværkstedet. 2 små drenge, der før havde nogenlunde rene cowboybukser og hvide trøjer på, er nu dækket ind i grøn maling og blå/rød/grøn glimmer.

Remy kigger op på os igennem den grønne maling, med små hundeøjne og kigger ned igen. Han er grøn fra top til tå. Han vender sig mod malerværkstedet, vi kigger samme vej. Gulv, stole og tomme glimmer dåser er fyldt med maling…

 Tidligere på dagen havde de 2 drenge været med til at male fastelavnstønder- var de ikke helt færdige med det?

Efter børnene havde været i bad og oprydning, snakkede mine kollegaer og jeg sammen. Hvor længe havde de leget derinde- alene?

 Virkeligheden er, at mine 2 kollegaer er alene med 20 børn i alderen 2,11-4 år. Efter madpakker var den ene i gang med at skifte bleer. Den anden hjalp børnene med at få tøj på, så de kunne komme på legepladsen.

De 2 drenge havde set et lille smuthul og havde gemt sig i malerværkstedet – hvor kreativitet og leg blev igangsat.

 Det er i sådanne situationer, at vi prøver at sætte os ind i barnets tankegang og hvad intentionen var. Men mine kollegaer stod alligevel tilbage med følelsen af ikke have hænder og øjne nok!

De stod tilbage med 2 (grønne) børn og de skulle fortælle forældrene om hvad der var sket. Hvad ville forældrene tænke?

 

I dag starter børnene tidligere i børnehave og derved er der også flere børn der bruger ble. Det har medført flere praksis opgaver i dagligdagen- men der er ikke kommet flere ressourcer til.  

 Vi prøver at grine lidt af episoden, den er heldigvis harmløs, men vi har alligevel i tankerne om hvad der kunne være sket? Hvad nu hvis vi eksempelvis havde været tre voksne til 20 børn? http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/500_millioner_til_dagtilbud?OpenDocument

 

 

 

 

 

 

Kommentarer