”Du stiller godt nok mange krav” – Ja heldigvis!

”Du stiller godt nok mange krav” er en sætning jeg efterhånden har hørt fra en del af mine med-praktikvejledere, når vi mødes på seminariet til det obligatoriske målfastlæggelsesmøde. En sætning jeg igen fik lov at høre ved min sidste studerende, en ung mand ved navn Martin. Martin er en fantastisk ung mand som ungerne elsker. En legeonkel, en fodboldkammerat som altid er fuld af liv og glade dage. Alligevel opfylder Martin hverken de faglige krav som seminariet eller vores institution har, så Martin kan ikke bestå sin praktik i vores SFO. Derfor er det faktisk også med stolthed i stemmen, at jeg forsvarer mit valg overfor Martin, Martins studievejleder og praktikkoordinator, da vi sidder til det endelige møde i seminariets lyse lokaler. Det er med stolthed i stemmen, at jeg gang på gang referer til den 4 siders praktikevaluering jeg har sammenstykket ud fra praktikhåndbogen, Martins praktikdokument og konkrete eksempler fra Martins hverdag i SFO’en. Og på baggrund af dette er der heller ingen tvivl – Martin har ikke helt forstået, at pædagogfaget handler om meget mere end at spille fodbold og få ungerne til at grine – Han har i hvert fald ikke forstået vigtigheden i at kunne begrunde, hvad en fodboldkamp eller humor kan gøre for et barns udvikling. Jeg tager tilbage til min egen virkelighed med oprejst pande, og følelsen af at have gjort noget godt for mit fag sidder længe i mig. Et par måneder efter fortæller min kollega mig, at han skal hilse fra Martin, som han stødte på dagen før. Han fortæller, at Martin er meget glad for sit nye praktiksted, for her er hans største ansvar at vælge, hvad kage de skal have om fredagen. Som min kollega citerer Martin for: ”Her stiller de ikke så mange krav til mig som I gjorde”. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne kommentar gør mig rasende. Ikke på mine egne vegne. Men på vores fags vegne. At være praktikvejleder er hårdt arbejde, men hvor er det vigtigt, at vi tager det alvorligt. Det er vores pligt at stille krav til de studerende, ikke mindst faglige krav, for hvordan skulle vi ellers kunne værne om den mer-viden vi har som faggruppe? Vi må for guds skyld ikke basere en godkendelse på, at den studerende er ”god sammen med børnene” eller ”han/hun gør sit bedste”, for vores opgave er netop at kunne se bort fra disse ting. Vi uddanner ikke dygtige pædagogmedhjælpere, men dygtige pædagoger og det kan kun ske ved, at vi tager det dødalvorligt, når vi både har en praktikhåndbog og en praktikbeskrivelse som de håbefulde pædagogstuderende skal leve op til.

Og ja, gu’ stiller jeg mange krav – For det er det, mit arbejde består af og det er det ansvar den pædagogiske verden består af. Hvis ikke vi praktikvejledere forbereder de kommende pædagoger på dette, hvem gør så? Det handler om, at vi skal turde stille krav, vi skal turde stole på vores egen faglighed – Hvis ikke vi gør det, hvordan skal vi så kunne forvente at andre gør det? Meld jer ind i kampen igen kære praktikvejledere.. Lad os være dem, der sørger for, at vores kommende kollegaer er klædt fagligt på til at træde ind i de pædagogiske rækker!