Læn dig ikke tilbage…..

For et par dage siden faldt jeg over en artikel i et magasin med overskriften; Lean dig ikke tilbage. Da jeg læste overskriften havde jeg en fornemmelse af, hvad budskabet var i disse tider med fokus på effektiviseringer og optimering af arbejdsgange i den offentlige sektor. Lean er et koncept, der er udviklet på de japanske Toyota fabrikker, hvor målet er at trimme og effektivisere arbejdsprocesser i alle dele af virksomheden. Når konceptet virker i en japansk virksomhed, kan det vel også virke i en dansk daginstitution, SFO eller en hvilken som helst anden institution, synes rationalet at være.

Men, er der en grænse for effektivitet, og giver det overhoved mening at indføre et et japansk ledelseskoncept i en offentlig institution i Danmark?

Der er tilsyneladende en grænse eller et “tipping point”, for tankegangen i Lean er, at du aldrig når målet – du kan altid gøre det bedre og hurtigere, hvis du anstrenger dig – så kridt skoene pædagog!

Med indførelsen af Lean vil fingeren altid pege på dig, for det er dér fejlen ligger, hvis du ikke forstår konceptet. Det er nemlig medarbejderne selv, der skal finde vejen til effektivisering – og dermed flyttes ledelsesansvaret fra ledelsen til medarbejderen. Kritik vendes én vej – indad.

Det er her, det store problem ligger – for det, der skulle være effektivt, kan vise sig at give bagslag og medføre stress og depressioner. Efter min mening bør vi være meget kritiske og stå stærkt på vores faglige bevidsthed, når vi møder krav og forventninger om mere effektivitet – særligt os pædagoger, som har den kerneopgave at udvikle og støtte børn, unge og voksne mennesker til at blive hele mennesker – og ikke robotter. Det kræver tid – og ikke mindre tid, at etablere stærke og udviklende relationer mellem mennesker.

Held og lykke med jeres faglige kamp!